Opskrifter

Hindbærcheesecake

TILBEREDNING:

Smelt smørret i en skål i mikroovnen. Hæld kiksene i en food processor og blend, indtil de er blevet til fine krummer. Tilsæt det smeltede smør og blend igen. Beklæd bunden af en springform (18 cm) med bagepapir og fordel kikseblandingen over bunden. Tryk blandingen godt ned så den bliver helt fast og komprimeret. Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter. Hæld bærrene i en gryde og varm dem langsomt op til det simrer. Lad bærrene simre indtil de falder let fra hinanden. Riv limeskallen fint og hæld revet skal samt saft fra ½ lime i en skål. Pres de kogte hindbær gennem en si ned i skålen til limen, så kornene sigtes fra. Kram vandet fra de udblødte blade husblas og læg husblassen i skålen med den varme hindbærpuré. Rør så husblassen opløses. Hæld æggeblommerne i en skål og tilsæt Hermesetas. Pisk det igennem indtil massen bliver lys og luftig. Rør mascarpone i æggeblandingen og tilsæt bærpuréen. Rør indtil massen er fin og ensartet. Pisk fløden til en let flødeskum i en ny skål. Vend forsigtigt flødeskummen med mascarponemassen. Beklæd indersiden af springformen med kageplast og hæld cheesecakemassen over kiksebunden. Stil kagen i køleskabet minimum 5 timer eller natten over. Pynt kagen med friske hindbær umiddelbart inden servering.

Generelle oplysninger
Tilberedningstid:
360 minutter
Kalorier pr. portion:
372
Produkter:
Portioner:
8
Ingredienser
Smør
50 g
Sukkerfri fiberkiks
150 g
Husblas
2 blade
Hindbær (både friske og frosne kan anvendes)
200 g
øko. lime
1/2
Æggeblommer
4 past.
Hermesetas Drys-Let
2 spsk
Mascarpone
200 g
Piskefløde
2 dl
Pynt:
12 hindbær
Næringsværdi
Opskrift:
Portion:
kJ
12288
1563
kcal
2976
372
Protein g
48
6
Kulhydrater g
124
15.5
Fedt g
256
32