Opskrift

Kanelsnegle

Lækkeri fra ovnen: Kanelsnegle med marcipanfyld, den lækre smag fra kardemomme og den lette sødme fra Hermesetas.

Forberedelse:

  1. Hæld mælk og smør i en gryde i en gryde og opvarm det, til smørret er smeltet. Hæld det i en skål og lad det køle af til det er lunkent. Tilsæt gæret og rør rundt indtil gæret er opløst. Tilsæt salt, kardemomme og Hermesetas Drys-Let og rør rundt. Mens der røres tilsættes hvedemelet en spiseske ad gangen. Fortsæt indtil al hvedemel er tilsat, og dejen har samlet sig. Tilsæt ægget og rør rundt, indtil det er inkorporeret. Ælt dejen igennem i 5 minutter indtil den er blank og smidig. Læg et fugtigt klæde over skålen og stil dejen til hævning et lunt sted i 1 time.
  2. Lav i mellemtiden kanelfyldet: Hæld smør, Hermesetas Drys-Let, kanel og kardemomme i en skål og rør det sammen. Riv marcipanen groft på et rivejern, tilsæt det til resten af fyldet og rør det sammen. Hæld den færdighævede dej ud på et meldrysset bord og ælt den igennem. Rul dejen ud med en kagerulle så den er rektangulær indtil den er ca 0,5 cm tyk. Fordel kanelfyldet jævnt ud over hele dejen, og rul dejen sammen som en lang snegl.
  3. Skær dejen ud i kanelsnegle på ca. 2 cm’s tykkelse. Placer kanelsneglene i to springforme beklædt med bagepapir. Der skal være en lille smule luft rundt om hver kanelsnegl, så der er plads til at de kan hæve. Dæk springformene med køkkenfilm og stil dem i køleskabet natten over eller 12 timer. Tag springformene ud af køleskabet og lad kanelsneglene efterhæve et lunt sted i 30 min. Opvarm i mellemtiden ovnen på 185 °C. Bag de færdighævede kanelsnegle i ca. 30 minutter eller indtil de er let gyldne på toppen.
Generelle oplysninger
Tilberedningstid:
45 minutter
Kalorier pr. portion:
292
Produkter:
Portioner:
16
Ingredienser
Dej:
Mælk
2 dl
Smør
200 g
Tørgær
1 pk.
Salt
2 tsk
Kardemomme
1 tsk
Hermesetas Drys-Let
1 dl
Hvedemel
10 dl
Æg
1
Fyld:
Smør, stuetemperatur
100 g
Hermesetas Drys-Let
6 g
Kanel
2 spsk
Kardemomme
1 tsk
Marcipan
100 g
Næringsværdi
Opskrift:
Portion:
kJ
1228
19652
kcal
292
4679
Protein g
5
82.5
Kulhydrater g
28
450
Fedt g
18
284