Opskrifter af ugen

Madeleinekager med mandler uden sukker

Franskmændene kalder dem for Petite Madeleine, i Danmark hedder de madeleinekager. Prøv vores moderne variant med speltmel og mandler, men uden sukker.

Forberedelse:

  1. Smelt smørret ved mellem varme og lad det køle lidt af. Bland speltmel, mandelmel, revet citronskal og bagepulver sammen og stil skålen til side.
  2. Pisk æg, Hermesetas Drys-Let og honning sammen. Vend herefter skiftevis melblandingen og det smeltede smør i æggeblandingen. Lad den færdige dej hvile i mindst 30 minutter i køleskabet.
  3. Varm ovnen op til 180°C over- / undervarme. Smør madeleinebageformen og fyld de enkelte madeleineforme op med 2/3 dej og bag dem i ca. 15 minutter i den forvarmede ovn.
  4. Lad kort madeleinkagerne køle af i formen. Tag dem forsigtigt ud og læg dem på en rist (med muslingesiden opad) og lad dem køle helt af. Madeleinekagerne tager sig ekstra fine ud, hvis man drysser lidt Hermesetas Drys-Let hen over inden servering.

    Tip: Madeleinekagerne smager også fantastisk, hvis der tilsættes lidt bitter mandelessens i dejen i stedet for den revne citronskal.
Generelle oplysninger
Tilberedningstid:
35 minutter
Kalorier pr. portion:
108
Produkter:
Portioner:
12
Ingredienser
Smør
80 g
Æg, str. M
2 stk.
Honning
1 spsk
Hermesetas Drys-Let
10 g
Speltmel
80 g
Mandelmel
40 g
Bagepulver
1 tsk
Revet citronskal
1 tsk
Næringsværdi
Opskrift:
Portion:
kJ
5472
456
kcal
1303
108
Protein g
33
3
Kulhydrater g
76.5
6.5
Fedt g
97
8