Opskrifter

Jordbærtærter

TILBEREDNING:

Tærtebund
Bland mel, Hermesetas og salt i en køkkenmaskine. Tilsæt smør og vand, og rør indtil smørret er godt fordelt, og blandingen tager form af små krummer. Tilsæt æggeblommen, og rør indtil dejen samler sig. Vend dejen ud på køkkenbordet og saml dejen uden at ælte den for meget. Pak dejen ind i køkkenfilm, og lad den hvile i køleskabet i ca. to timer. Smør 6 små tærteforme (9 cm) og drys dem med mel. Rul tærtedejen ud på et meldrysset bord og læg den forsigtigt i formene. Prik bundene med en gaffel. Stil formene i køleskabet i 30 minutter. Forvarm ovnen på 180 °C. Bag tærtebundene i 15-20 minutter eller indtil kanterne er flot gyldne. Hak chokoladen fint og fordel den over de varme bunde, så chokoladen smelter. Lad bundene køle helt af.

Vaniljecreme
Fløde, mælk, vaniljekorn og den tomme vaniljestang hældes i en gryde og varmes op til kogepunktet under omrøring. Bland æggeblommer og Hermesetas i en skål og pisk, til det bliver tykt. Pisk majsstivelsen i æggeblommeblandingen. Bland en lille smule af den varme mælkeblanding i skålen med æggeblandingen, og bland derefter hele æggeblandingen op i gryden. Varm op på svag varme, til cremen tykner. Det må ikke koge. Tag gryden af varmen, og lad cremen afkøle, mens vaniljestangen stadig er i. Fisk stangen op, når cremen skal bruges. Hæld cremen i en skål og læg et stykke køkkenfilm over cremen (pres køkkenfilmen helt ned så den ligger ovenpå cremens overflade – så dannes der ikke kondens). Stil skålen i køleskabet indtil cremen er kold.

Tærterne samles
Fordel vaniljecremen i tærtebundene. Skyl jordbærrene, skær dem i skiver og fordel dem over vaniljecremen.

Generelle oplysninger
Tilberedningstid:
180 minutter
Kalorier pr. portion:
579
Produkter:
Portioner:
6
Ingredienser
Tærtebund
Hvedemel
200 g
Hermesetas Drys-Let
10 g
Et nip salt
Smør, koldt
120 g
Koldt vand
1 spsk
Æggeblomme
1
Mørk chokolade 70 %
50 g
Vaniljecreme
Fløde
2.5 dl
Sødmælk
2.5 dl
Korn fra 1 vaniljestang
Æggeblomme
4
Hermesetas Drys-Let
10 g
Maizena majsstivelse
45 g
Derudover
Jordbær
400 g
Næringsværdi
Opskrift:
Portion:
kJ
14595
2432
kcal
3475
579
Protein g
59
10
Kulhydrater g
257
43
Fedt g
247
41