Opskrifter

Chokoladefondant

En uimodståelig opskrift med bare 5 ingredienser til Valentinsdag: Disse små chokoladekager med flydende kerne smelter ethvert hjerte.

Forberedelse:

  1. Forvarm ovnen på 200 ºC (alm. ovn, ikke varmluft). Smør 4 runde forme (5x5 cm) og drys dem med lidt mel. Bank det overskydende mel ud.
  2. Hak chokoladen groft og hæld den i en skål sammen med smørret. Smelt chokolade og smør enten over et vandbad eller i en mikroovn, og rør rundt indtil det er godt blandet sammen. Tilsæt Hermesetas Drys-Let og rør det sammen. Sigt mel i skålen mens der røres. Tilsæt æggeblommer og –hvider, og rør rundt indtil dejen er ensartet.
  3. Hæld dejen i formene så de er 3/4 fyldt og bag chokoladefondanterne i ovnen i 7-10 minutter. Toppen skal være let blævrende, når du tager dem ud af ovnen, således at midten stadig er ubagt.
  4. TIP: Kagen skal være fast i randen, men flydende indeni. Sæt forsigtigt kagen af på en desserttallerken, da kagen nemt kan gå i stykker pga. den flydende kerne. Stik ikke en træpind ned i kagens midte, men i randen, for at kontrollere om kagen er bagt nok. En vulkan af chokolade!
Generelle oplysninger
Tilberedningstid:
30 minutter
Kalorier pr. portion:
441
Produkter:
Portioner:
4
Ingredienser
Mørk chokolade, 70%
100 g
Smør
100 g
Hermesetas Drys-Let
5 g
Hvedemel
40 g
Æggeblommer
100 g
Æggehvider
50 g
Næringsværdi
Opskrift:
Portion:
kJ
7413
1853
kcal
1765
441
Protein g
33
8
Kulhydrater g
83
21
Fedt g
146
37